English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Arrangementer > Oversigt over alle arrangementer > Tyrkiet og EU - fakta ...
Arrangementer

Tyrkiet og EU - fakta frem for fordomme
Tyrkiet og EU - fakta frem for fordomme
Sted og tid: AOF Odense, Rugårdsvej 9, 5000 Odense C - 17. maj 2006 (kl. 14.00-16.00)
Arrangør: Socialdemokraterne i samarbejde med DSU
Hjemmeside: http://socialdemokraterne.dk
Kontaktperson: Michael Johnson (tlf. 72 30 08 25)
Email: michael@socdem.dk
Info:


Tyrkiet og EU - Fakta frem for fordomme

Det er med fornøjelse at Socialdemokraterne i samarbejde med DSU kan invitere til en spændende debat om Tyrkiet og landets mulige fremtid i EU. Arrangementet finder sted onsdag d. 17. maj kl. 14.00-16.00 i Salen hos AOF på Rugårdsvej 9 i Odense.

Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig. Ved spørgsmål kontakt venligst Michael Johnson på 26 18 26 50

Der vil være professionel oversættelse til rådighed under hele mødet.

Tyrkiet er et land som mange danskere kender fra ferier, og andre også fra naboer, kollegaer og venner af tyrkisk afstamning. Alligevel har de færreste af os et grundigt indtryk af Tyrkiet som samfund. Vi ved f.eks. at Tyrkiet er et land hvor hovedparten af befolkningen er muslimsk, men vi ved ikke hvad det indebærer. Vi ved også at der har været store problemer i Tyrkiet med det Kurdiske mindretal, men hvordan er situationen i dag?

I forbindelse med debatten omkring Muhammed-tegningerne er Tyrkiets position igen blevet aktuel. Tyrkiet blev nævnt som mægler. Kan Tyrkiet bygge bro mellem Europa og den muslimske verden? Hvilke problemer har Tyrkiet i forhold til opfyldelse af EUs kriterier?

Ved at invitere personligheder og debattører fra Tyrkiet til offentlige debatmøder med vores politikere i Danmark, ønsker vi at invitere til en debat, der i socialdemokratisk ånd bygger på fakta frem for fordomme.

Det spændende program vil bl.a. byde på følgende navne:

Binnaz Toprak

En af de førende eksperter inden for Islam og Tyrkiet. Er til daglig leder for Instituttet for statskundskab og international politik ved Bosphorus Universitet i Istanbul. Har med sine mange udgivelser gjort sig gældende i debatten i både Tyrkiet og resten af Europa.

Shenaz Turan

Leder af Foundation for Society and Legal Studies (TOHAV) der er en organisation der til daglig arbejder med menneskerettigheder i Tyrkiet. Beskæftiger sig især med mindretal, herunder kurderne og deres forhold i nutidens Tyrkiet.

Halime Güner

Var med til at starte Progressive Women’s Association I 1975 og har lige siden arbejdet med kvindekamp i Tyrkiet. Oprettede I 1996 paraplyorganisationen Flying Brooms der både fungerer som netværk mellem kvindesags NGO´er og som informations og dokumentationscenter.

Generel information om arrangementet