English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Hvem står bag?
Hvem står bag?

Hvem står bag?

Efter at EU’s stats- og regeringschefer i juni 2005 havde besluttet at indlede en tænkepause i EU, indkaldte den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Folketingets partier til et møde den 8. august 2005 og en række EU-bevægelser/organisationer til et møde den den 10. august 2005.

På baggrund af disse møder blev det besluttet, at aktiviteterne i den danske tænkepause skulle forankres i Folketingets Europaudvalg. Argumentet var den brede politiske repræsentation i udvalget og udvalgets mange års erfaring med EU-stoffet. Siden er Europaudvalget og bevægelserne/organisationerne, forsamlet i den såkaldte planlægningsgruppe, blevet enige om en tematisk, økonomisk og organisatorisk ramme for tænkepausen, kaldet ”Borgernes Dagsorden ” (læs mere om Borgernes Dagsorden her). Under Borgernes Dagsorden har Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa desuden haft til opgave at fordele en række midler specielt til debatten om EU-tænkepausen.