English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Hvem står bag? > Europaudvalget > Velkommen
Hvem står bag?

Velkommen ved Elisabeth Arnold (RV), formand for Folketingets Europaudvalg
Velkommen ved Elisabeth Arnold (RV), formand for Folketingets Europaudvalg

17. januar 2006

Velkommen til hjemmesiden for debatten om fremtidens Europa.

Danskerne skal debattere EU og Europas fremtid.  EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde i juni i år, bl.a. for at diskutere, hvilke budskaber tænkepausen har bragt fra medlemslandene efter nej'et til forfatningstraktaten i Holland og Frankrig. Den danske regering skal inden da have en melding om, hvad tænkepausen har ført til i den danske befolkning. Det er her, hjemmesiden kommer ind.

Befolkningen har i mange år hørt på den såkaldte elite, der efter manges mening har domineret EU-debatten. Vi vil gerne have, at folk, der ikke beskæftiger sig så meget med EU til daglig, også tager ordet. Derfor laver vi en række arrangementer og åbner hjemmesiden for at få en generel debat. Vi tror, at mange er trætte af den sædvanlige ja-nej debat ført af de sædvanlige politikere, som folk altid ser i fjernsynet. Derfor håber vi, at mange benytter sig af muligheden for at komme til orde i den vigtige diskussion om Europas fremtid. 

Den nye hjemmeside er samlingspunkt for hele initiativet, Borgernes Dagorden, og vil bl.a. indeholde en oversigt over debatarrangementer i Danmark. Man kan også følge og deltage i EU-debatten samt finde diverse baggrundsdokumenter og information om EU og tilbagemeldinger fra debatten.

Så god fornøjelse - vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Elisabeth Arnold (RV)
Formand for Folketingets Europaudvalg