English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Hvem står bag? > Planlægningsgruppen > Demokrati i Europa - O...
Hvem står bag?

Demokrati i Europa - Oplysningsforbundet DEO
Oplysningsforbundet DEO præsenterer her sig selv.

Vi hedder Demokrati i Europa, DEO, og er et landsdækkende oplysningsforbund, der har debat og oplysning om Europa som hovedformål. Vores ambition er, via en fordomsfri debat, at afsøge mulighederne for at påvirke EU henimod et samarbejde, som borgerne kan se meningen med og have tillid til.

DEO er startet i 2005 og har allerede over 400 medlemmer. Politisk kan vi mærke, at vi har ramt noget rigtigt med forsøget på at få et nybrud i EU-debatten. Et nybrud hvor vi på tværs af tidligere ja- og nej-skel blandt andet kan tage konkret fat i problemerne ved EU-samarbejdet og forsøge at finde konkrete løsningsforslag til at ændre dem. I den forbindelse støtter vi varmt initiativet med Borgernes Dagsorden.

Organisatorisk er det en styrke, at vi ikke har en politisk ledelse, men at vi er et oplysningsforbund, der stiller spørgsmål og skaber rammer for debat. Derfor har vi plads til alle de aktiviteter, som medlemmerne har lyst til at engagere sig i.

Generelt vil vi prøve at lave arrangementer, der er spændende nok til at fange flere end de traditionelle EU-interesserede.

Hvis du har lyst til at være med, så har DEO, ud over fællesaktiviteterne i Borgernes Dagsorden, i 2006 gang i blandt andet:

En forårskampagne om ”EU & ulande” i samarbejde med ulandsorganisationen IBIS. Kampagnen vil bestå af et kursus og en række lokalmøder. Det skal sætte fokus på konsekvenserne af EU’s førte landbrugs-, told- og handelspolitik, fødevaredumping osv.

Igangsættelse af lokale studiekredse og andre lokale møder. Lokalafdelinger er både en god måde at kunne lave et hyggeligt samvær med andre EU-interesserede i nærområdet, og til at kunne planlægge lokale arrangementer med fokus på EU.

EU-rejser hvor vi både får et EU-input med besøg i en EU-institution og en god rejseoplevelse samtidig.

Organisatoriske kurser hvor vi kan forbedre egne og andres kompetencer. Et eller flere kurser om demokrati og borgerinddragelse. Konference om Borgerdeltagelse i EU. Skole-projekt hvor vi vil forberede tilbud om foredrag til uddannelsessteder.

Følg med på vores hjemmeside http://www.deo.dk/ eller kontakt os på info@deo.dk eller på tlf. 70 26 36 66.

Kontakt

 Demokrati i Europa
 Oplysningsforbundet DEO
 Nordkystvejen 2F
 8961 Allingåbro

 Hjemmeside http://www.deo.dk
 Telefon 7026 3666
 E-mail info@deo.dk