English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Hvem står bag? > Planlægningsgruppen > Folkehøjskolernes Fore...
Hvem står bag?

Folkehøjskolernes Forening

Folkehøjskolerne præsenterer her sig selv

Folkehøjskolernes ForeningFFD er en kombineret skole- og medlemsforening, som har til formål at fremme højskole ideen og sikre de bedst mulige vilkår for folkehøjskolerne. Højskolerne arbejder for folkelig oplysning og demokratisk udvikling, herunder for at styrke det internationale engagement og den mellemfolkelige forståelse.

Siden den første folkehøjskole blev oprettet i 1844, har højskolerne som en værdibaseret og fri skoleform på særlig vis bidraget til udviklingen af det danske samfund. Højskolerne kan med sin kostskoleform betragtes som et intensivt læringssted for både faglig og personlig udvikling - dannelse og uddannelse på samme tid.

To af kodeordene for den moderne højskole er demokrati og medborgerskab. Højskolerne er således en væsentlig platform for det folkeloplysende arbejde, der ligger forud for opbygningen af et ægte (ikke blot formelt) demokrati, der kan sikre deltagelse, legitimitet og dynamik lokalt, nationalt og ikke mindst internationalt. 

Det er derfor naturligt for FFD at engagere sig i debatten om det fremtidige Europa og dermed sikre en bred deltagelse blandt danske såvel som internationale elever på de danske højskoler samt i det omgivne samfund.

For flere informationer kontakt:

Generalsekretær: Kim Hjerrild
Europa Koordinator: Dorthe Skovgaard

Kontakt

Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskolernes Hus
Nytorv 7
1450 København K 

Hjemmeside http://www.ffd.dk/ 
Telefon 3336 4040 
Fax 3313 9870 
E-mail kontor@ffd.dk