English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Hvem står bag? > Planlægningsgruppen > Folkebevægelsen mod EU
Hvem står bag?

Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen mod EU præsenterer her sig selv

Folkebevægelsen mod EUs logoFolkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk og landsdækkende organisation med over 100 lokalkomitéer og op mod 4.000 medlemmer. Alle, der støtter Folkebevægelsens vedtægter kan blive medlemmer af organisationen.

Folkebevægelsen har været repræsenteret i EU-parlamentet helt siden 1979, da EF indførte direkte valg til parlamentet . Folkebevægelsen mod EU er i dag repræsenteret i EU-parlamentet af professor dr. jur. Ole Krarup.

Folkebevægelsens talspersoner er Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen.

Folkebevægelsen mod EU samarbejder med demokratiske organisationer internationalt på et grundlag, der bygger på etnisk, religiøs og kulturel tolerance og respekt.

Folkebevægelsen mod EU går ind for:

  • folkenes frihed og selvbestemmelse
  • folkestyre og nærdemokrati
  • en social og bæredygtig udvikling
  • en anstændig beskæftigelsespolitik med frie faglige og erhvervsmæssige organisationer
  • et tættere nordisk samarbejde 
  • en styrkelse af menneskerettighederne, folkeretten og FN
  • et fredeligt, åbent, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem alle lande
  • at mennesker på tværs af grænser kan handle, bo, studere, arbejde og besøge hinanden

Derfor arbejder Folkebevægelsen mod EU for:

  • at frigøre Danmark fra EU
  • at pege på alternativer til EU og påvise bedre handlemuligheder for Danmark og andre lande uden for EU

Folkebevægelsen udgiver medlemsbladet Folk i Bevægelse samt et ugentligt elektronisk nyhedsbrev, som er gratis. Det elektroniske nyhedsbrev kan bestilles på Folkebevægelsens hjemmeside.

Kontakt
Folkebevægelsen mod EU
Landssekretariatet
Sigurdsgade 39A
2200 København N
Hjemmeside http://www.folkebevaegelsen.dk/ 
Telefon 3582 1800 
Fax 3582 1806 
E-mail fb@folkebevaegelsen.dk