JuniBevægelsens blev stiftet den 23. august 1992 efter det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten den 2. juni samme år. Formålet var at fastholde nej’et til Unionsdannelsen. Det lykkedes ikke. Et flertal i Folketinget sendte den samme traktat til om-afstemning året efter – dog med løfter om at holde Danmark uden for unionsudviklingen.
JuniBevægelsen arbejder for at holde fast i disse løfter og for at få unionsudviklingen erstattet af et mere realistisk og holdbart samarbejde i Europa. Det kræver især at vi får indført langt mere åbenhed, nærhed og demokrati i det europæiske samarbejde.
Det er en sag som samler opbakning uafhængigt af de almindelige partiskel, og det er et arbejde som foregår ikke kun i Danmark, men over hele Europa.
Derfor har JuniBevægelsen siden 1994 stillet op med sin liste J og er blevet valgt til EU-parlamentet. Vi påtager os dermed også et parlamentarisk ansvar for også at få åbenhed, nærhed og demokrati ind i den konkrete EU-lovgivning.
Folkeafstemningerne viser at de traditionelle politiske systemer, hvor man kun lytter til ja-sigere, har vist sig ude af stand til at udarbejde en samarbejdsform, det store flertal af europæere kan bakke op om. Forfatningsteksten blev for eksempel udarbejdet af et konvent bestående af 90 % super-centralister. Det er logisk, hvad der kom ud af det.
I kølvandet på de franske og hollandske vælgeres massive nej til EU-forfatningen har nogle foreslået en art salamitaktik, hvor EU-forfatningen blot gennemføres skive for skive, eventuelt uden at nogen rigtig opdager det. Andre mener at forfatningen blot skal forklares bedre.
Men der er ingen vej uden om, hvis vi skal genskabe tilliden til EU: Nej-flertallene må tages alvorligt. EU-forfatningens fald bør være anledning til at nytænke selve den EU-maskine, som har været fundamentet siden 1957. Vi må have en demokratisk ombygning.
EU-forfatningen var i hovedsagen endnu en mængde ukontrolleret overførsel af magt og kompetencer til et EU, som fortsat ikke respekterer almindelige demokratiske principper. Eksempler på dette er sammenblandingen af udøvende, lovgivende og dømmende magt, den enorme magt til ikke-valgte embedsmænd, samt de folkevalgtes birolle.
Vi fremlægger til overvejelse 7 ideer som kan tage grundlæggende fat i EU’s problemer:
1. EU-kommissærerne under kontrol, evt. ved direkte valg og ansvar over for de nationale parlamenter. 2. Møder og dokumenter bør som hovedregel være åbne. 3. Enkle stemmeregler som er til at huske. 4. Et nærhedsprincip kontrolleret nedefra og op. 5. Større fleksibilitet gennem minimumsbestemmelser. 6. Forstærket samarbejde i stedet for tvang. 7. Samarbejdsaftale i stedet for traktater eller forfatning.
|
JuniBevægelsen | |
| Hjemmeside | http://www.j.dk |
| Telefon | 3393 0046 |
| Fax | 3393 3067 |
| Giro | 919 67 06 |
| jb@j.dk | |