English | Om EU-Oplysningen | Bestil materiale | Links
Printvenlig versionDu er her: Borgernes dagsorden > Europahøring > Oplysninger til deltag...
Europahøring

Oplysninger til deltagerne

Nedenstående er nogle af de oplysninger, som borgerne fik i forbindelse med deres deltagelse i Europahøring 2006.

Europahøringen 2006 finder sted den 29.-30. april på Syddansk Universitet i Odense, fra lørdag kl.10.00 til søndag kl. 16.30.

Hvorfor netop dig?
Som deltager er du udvalgt efter en videnskabelig metode, der gør at deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen - et miniDanmark. Af samme grund kan du ikke skiftes ud. Du kan heller ikke undværes. Derfor er indbydelsen til dig personlig, og den kan ikke gives videre til andre.

Børn og ledsager
Det er desværre ikke muligt at tage en ledsager med. Eneste undtagelse er handikappede, der har brug for at have en hjælper ved hånden.

Forældre kan tage mindre børn med, hvis de ikke har andre muligheder. Der vil blive arrangeret børnepasning for børn, der er meldt til på forhånd.

Transport, hotel og mad 
Der er sørget for transport, mad og hotel, så du ikke skal bruge penge eller kræfter på dét. Transport til og fra Odense kan ske med tog og bus eller i egen bil. Deltagere, der rejser med tog, får en rejsebon tilsendt, som kan ombyttes til en billet på den lokale DSB station.

Man skal rejse med toget lørdag morgen den 29. april og er hjemme igen søndag aften den 30. april. Kan man ikke nå frem inden høringen begynder lørdag formiddag, er det muligt at overnatte på et hotel mellem fredag og lørdag efter nærmere aftale.

En repræsentant fra arrangørerne vil tage imod, når man står af toget i Odense. Herefter er der arrangeret bustransport til Universitet og herfra til hotellet mv.

Deltagere i bil får rejsen godtgjort efter statens takster (1,78 kr. pr. km.)

Hotel er bestilt og betalt
- Alle bliver indlogeret på et af Odenses gode hoteller
- Alle får et enkeltværelse med eget bad/toilet
- Hotelopholdet betales af Folketinget

Weekendens menu
- Når du ankommer er der kaffe, te og rundstykker
- Lørdag og søndag serveres frokost
- Lørdag aften byder vi på en festmiddag med vin og underholdning
- Søndag spises morgenmad på hotellet
- Frugt, kaffe, kage mv. serveres løbende

Vi tager hensyn til deltagere med særlige kostvaner, hvis vi hører om det på forhånd

Aftenprogram lørdag
Lørdag aften holder vi fest, hvor sangeren James Sampson med band spiller op til dans. Der vil også være små hyggelige cafémiljøer for dem, der foretrækker det. Landets førende serveringsteater, Cafe Kølbert, sørger for festlige indslag under middagen.

Download europahøringsfolderen, der fortæller dig, hvad du har brug for at vide som deltager.