Søndag den 30. april 2006
Klokken 17.30 - vox-pops
Mona Kjær Andersen, 18 år, Holstebro:
Det har været rigtig spændende, men også meget tørt stof. Det var lidt anstrengende at høre på, og det føltes lidt som en forlænget skoledag for mig. Men det var godt at jeg kom, for det handler jo også om min fremtid, og det her var så muligheden for at få indflydelse og sætte et fingeraftryk på den rapport, som Anders Fogh skal have med til mødet.
Bjarne Svaneborg, 31 år, Fjerritslev:
Det har været utrolig spændende at se folketingspolitikerne på nært hold.
Det var også godt at høre gode argumenter fra begge sider. Men jeg synes faktisk, at der manglede noget om landbrugsstøtten. Der blev godt nok snakket om det, men nu er jeg selv landmand, og jeg tror ikke, at de høje politikere rigtig forstår, hvor meget papirbøvl, der er med ansøgninger og alt det.
Jørgen Volf Jensen, 67 år, København:
Det var ganske bestemt en god og interessant oplevelse. Det eneste, jeg godt kunne tænke mig var, hvis vi havde haft nogle ordstyrere i debatterne, som havde vist lidt mere om EU. Vi brugte meget tid på at diskutere problemer, som allerede er løst i EU. Jeg er ikke så overrasket over, at debatten ikke kom til at handle om for og imod EU. Hvis man går under huden på folk, så tror jeg, at de fleste har indset, at nu er vi medlem, og så kan vi lige så godt bruge krudtet på at forbedre systemet.
Klokken 17.00 - dagens tema
Er Tyrkiet europæisk nok?
Af Martin Ullerup
Er Tyrkiet et europæisk land? Kan Tyrkiet blive demokratisk? Og er muslimer for anderledes til at deltage i det europæiske samarbejde? Spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU var det altoverskyggende tema i Europahøringens afsluttende debat mellem Pia Kjærsgaard (DF), Villy Søvndal (SF), Marianne Jelved (RV) og Ole Krarup (Folkebevægelsen mod EU).
De Radikales formand Marianne Jelved var slet ikke i tvivl.
- Tyrkiet er et europæisk land. De er med i både Europarådet og NATO lød det kategorisk fra Marianne Jelved.
Tyrkiets optagelse i EU vil gøre de nuværende EU-lande rigere både økonomisk og kulturelt.
-Vi skal lære hinanden at kende. Det er vejen til fredelig sameksistens.
Den udlægning var Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard ikke overraskende rygende uenig i.
- Enhver, der har et landkort, kan se, at Tyrkiet ikke hører til i Europa.
Tyrkiet bør aldrig blive medlem af EU.
Villy Søvndal havde absolut ikke samme holdning til den sag som Pia Kjærsgaard.
Spørgsmålet var, ifølge ham, hvorvidt vi ønsker at tvinge Tyrkiet østpå, eller om vi hellere vil trække dem mod Vesten. Han argumenterede for, at det var en unik chance for at binde forskellige kulturer sammen og igennem EU hjælpe Tyrkiet hen mod stabilt demokrati og overholdelse af menneskerettighederne. Og hvis vi ikke tager dem med i EU?
- Det vil være en historisk fejltagelse, mente Villy Søvndal.
Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU så ingen fremtidsmuligheder for Tyrkiet i EU.
- At Tyrkiet skulle kunne hjælpe Tyrkiet er en stor misforståelse, men eftersom alle de østeuropæiske lande er kommet med, så ser han ingen gode grunde til, hvorfor Tyrkiet ikke skulle med en dag. Allerhelst ville han dog gerne nedlægge EU fuldstændigt og arbejde på et Nordisk samarbejde i stedet.
Balkan i Europa?
Kan EU forhindre konflikter og flygtningestrømme fra Balkan ved at tage dem med i det europæiske samarbejde? Sådan spurgte en af deltagerne, og fluks var Pia Kjærsgaard igen på banen.
- Skulle man ikke indlede med et formaliseret samarbejde, spurgte hun.
Villy Søvndal ville derimod gerne diskutere mulighederne ved optagelsen af Balkan.
- Mennesker på Balkan skal have et perspektiv om muligheder og arbejdspladser. Det perspektiv får de ikke uden håbet om adgang til EU.
Om EU-landene vandt noget ved udvidelser var der heller ikke enighed omkring blandt panelet.
- Vi bliver i hvert fald ikke rigere ved at optage de fattige lande, lød Pia Kjærsgaards bud.
Marianne Jelved var af den stik modsatte opfattelse.
- Alle beregninger viser, at alle lande har økonomisk fordel af EU-samarbejdet. Hvis man skal konkludere noget på dagens debat, er det nok, at der aldrig kan opnås enighed mellem de fire paneldeltagere. Visionerne er forskellige ganske som klapsalverne fra deltagerne i salen, der varierede efter hvem af de fire deltagere, der fik sagt tingene så klart, at intet kunne misforstås.
Klokken 14.35 - reportage
Thorning og Per Stig: Fantastisk Folkehøring
Af Casper Dalgård
Det var to overordentligt veloplagte top-politikere, der søndag stillede op til debat i arenaen ved Europahøring 2006. Men de var også nødt til at være helt oppe på mærkerne, for det var skarpe spørgsmål, der kom fra de 400 deltagere.
- Jeg blev faktisk klogere, indrømmede Per Stig Møller.
- Der blev talt meget om balancen mellem terrorbekæmpelse og retssikkerhed.
Men jeg blev også positivt overrasket over, at deltagerne var så optaget af forskning, og at de har debatteret det så meget, sagde han.
Udenrigsministeren lovede samtidig, at han på sit topmøde med EU’s øvrige udenrigsministre om kort tid vil medbringe en opfordring til at kopiere den danske hørings-model, så vidt det er muligt.
Også Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, var begejstret.
- Det er et rigtig godt forum til at diskutere i, folk her har beskæftiget sig med EU og diskuteret det.
Helle Thorning ville dog ikke påstå, at hun var blevet klogere på EU-politikken. Til gengæld fik hun bekræftet nogle af de forestillinger, hun havde om, hvad der lå danskerne på sinde.
- Det var sjovt at de var så skarpe, og debatten i dag har bekræftet mig i, at danskerne er trætte af at diskutere traktater, de vil diskutere konkrete problemer, sagde hun.
Og netop muligheden for at være stille skarpe spørgsmål til politikerne, var også en ting der begejstrede 63-årige Birgit Kamara fra Helsingør.
- Det var positivt, at der blev fulgt op på spørgsmålene til udenrigsministeren og Socialdemokraternes formand. Det er første gang jeg har oplevet det. Journalisterne var også gode til at være skarpe, sagde Birgit Kamara.
Hun var dog lidt skeptisk overfor det meget show-agtige form, som den direkte udsendelse af debatten på TV2 var skyld i.
- Men TV2 skal jo lave godt fjernsyn. De fik sikkert lavet noget godt tv – det var da i hvert fald bedre end normale EU-debatter i fjernsynet.
Klokken 13.55 - dagens tema
EU-Høringen: Mere vægt på forskning i Europa
Af Martin Ullerup
Op til Europahøringen viste en spørgeskemaundersøgelse blandt 2500 danskere, at terrorisme og grænseoverskridende miljøproblemer var de to emner, der bekymrede danskerne mest. På tredjepladsen over udfordringer peger danskerne på forskning og teknologisk udvikling. Og det var da også de emner, som deltagerne kredsede om, da Socialdemokraternes formand og tidligere EU-parlamentariker, Helle Thorning-Schmidt, som den første skulle i krydsild med borgerne.
Europæerne skal blive kloge i fællesskab
Som ventet handlede mange af deltagernes spørgsmål om forskning og teknologisk udvikling. Helle Thorning-Schmidt pointerede da også, at forskning er en af de vigtigste udfordringer for Europa. Helle Thorning fortalte deltagerne, at lige netop øget forskning er noget, vi kan blive rige af.
- Det er en investering i fremtiden. De europæiske lande har råd til mere forskning.
Midlerne til mere forskning skal dog ikke findes ved at udvide EU’s budget, faktisk skal vi først og fremmest opfylde de målsætninger, som EU allerede har sat op, mener Socialdemokraternes formand. Og her var Helle Thorning-Schmidt ikke udpræget tilfreds med den danske regering indsats.
Især fordi Danmark stadigvæk ikke lever op til de målsætninger, vi har forpligtet os til i EU.
- Det var godt dengang Danmark var et hestehoved foran når det gjald vedvarende energi.
Det mener Helle Thorning-Schmidt til gengæld ikke, at Danmark er længere, og på en opfordring fra deltagerne om at EU skulle oprette et centralt forsknings- og teknologicenter svarede hun:
- Jeg synes, det kunne være en rigtig god ide.
Men det var ikke kun Helle Thorning-Schmidt, der fik spørgsmål om en styrkelse af forskningen i EU. Udenrigsminister Per Stig Møller, som agerede stand-in for Statsministeren, der jo desværre er sneet inde i Nordgrønland, fik også en del spørgsmål om forskning, specielt på energiområdet.
- Vi har brug for renere energikilder. Vi skal være i front.
Udenrigsministeren var dog forholdsvis på linie med Helle Thorning-Schmidt omkring nødvendigheden af en øget indsats på forskningsområdet.
- Jeg vil øge forskningsindsatser i EU, sagde han.
- og så kan vi jo bare håbe på, at alle deltagernes bekymringer omkring forskning og teknologisk udvikling medvirker til konkret politisk handling på området.
EU invaderer ikke Iran
Deltagerne i Europahøringen var også utroligt optagede af terror.
Udenrigsminister Per Stig Møller beskrev, hvad det øgede samarbejde mod terror betyder for almindelige danskere.
- Det medfører forhåbentlig, at du kan gå mere tryg i seng, som han svarede en deltager.
En af de muligheder som Udenrigsministeren pegede på for at mindske terrortruslen, er et øget politisamarbejde. Han blev dog også spurgt direkte af en deltager, om der var nogen risiko for, at EU ville invaderer Iran, hvis de nægter at afbryde deres atomvåben program. Men det afviste han af den meget simple grund.
-EU har ikke nogen kamptropper.
Iran er et problem, der skal løses i FN’s sikkerhedsråd eller eventuelt i NATO - og ikke i EU.
Formanden for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt blev også konfronteret med terrortruslen. Ifølge hende har europæerne allerede taget de rigtige skridt.
Klokken 13.00 - Vox-pops
Asbjørn Rasmussen 53 år, Kastrup
Jeg synes det gik godt i går, og jeg tror det bliver rigtig godt i dag. Og så skal vi jo også møde politikere i dag, så vi også kan høre deres synspunkter. Men jeg tror ikke på, vi kommer til at pille ved politikkernes tankegang. De står jo fast på deres holdninger.
Grethe Løvholt 56 år, Nørrebro
Jeg glæder mig faktisk til at høre hvad politikerne har at sige, fordi der er mange ting man sådan sidder og tvivler om. Der bliver jo stillet nogle meget gode spørgsmål, synes jeg. Så det bliver jo spændende at se, om vi får nogen svar, eller om vi får nogen undvigelser.
Klokken 00.30 - reportage
Det er ikke til at stoppe EU-debatten
Af Casper Dalgård
- Man kan godt mærke det i hovedet, bedyrer 60-årige Birger Tretol-Loof fra Beder ved Århus.
Og Kristian Stauholm fra Falster, der sidder overfor, giver ham ret. Det har været en hård dag med masser af heftige diskussioner om EU’s fremtid på Europahøing 2006. Alligevel er Kristian glad for, at han kom til aftenens arrangement.
- Jeg sad i eftermiddags hjemme på hotellet og overvejede, om jeg havde kræfter til at tage herned i aften, men nu er jeg glad fordi, jeg kom. Vi får jo en god diskussion, og her er et rigtig godt fællesskab, siger Kristian Stauholm.
Middagen er netop overstået efter en lang dag, og om få øjeblikke går pop-sangeren James Sampson på scenen. Men Kristian og Birger har svært ved at stoppe den politiske diskussion.
- Jeg savner, at de giver os fem gode grunde til, at Tyrkiet skal optages i EU, siger Birger.
- Det er jo slet ikke det det handler om, lyder det fra Kristian.
- Jo, dét er det!
Så har de to lettere ved at blive enige om musikken – den er ikke noget for dem.
- Jeg ville hellere have hørt Zindy, siger Birger.
- Men det er nok også sådan lidt mandschauvinistisk, griner han.
I ”Det politiske stræde”, hvor der i løbet af dagen har været livlig debat med de politiske partiers repræsentanter, er der mere ro nu. Sammen med en gruppe utrættelige folk fra Folketingets EU-Oplysning kæmper både SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne dog stadig en brav kamp for at få lyttere til deres budskaber om EU.
- Det har været en meget koncentreret og stram tidsplan, og jeg skal ikke snakke mere politik, jeg skal bare gå lige igennem, forklarer Lisbeth Nielsen fra Vinderup, der kommer gående forbi EU-Oplysningens stand.
- Jeg er kun gået herned til politikerne igen, fordi jeg er skuffet over at det ikke er Zindy Laursen, der skal spille i aften, siger hun.
Lørdag den 29. april 2006
Klokken 19.20 - dagens tema
Barroso blev krydsforhørt på Europahøringen
Af Martin Ullerup
Det er nok de færreste danskere, som har haft mulighed for at stille et direkte spørgsmål til Kommissionsformand José Manuel Barroso. Men i dag var muligheden til stede for deltagerne i Europahøring 2006. Og der blev ikke lagt fingre imellem, da borgerne krævede svar på en række spørgsmål denne eftermiddag.
10 % af EU’s penge forsvinder
Ved diskussionen tidligere i dag fortalte Rune Lund fra Enhedslisten, at der hvert år er 10 % af EU’s midler, der ikke kan gøres rede for. Derfor var det da også oplagt at spørge Kommissionsformanden, hvordan man kan stole på et system, hvor så mange penge åbenbart forsvinder. Barroso forsikrede, at man gjorde alt, hvad man kunne for at komme svindel i EU til livs. Han påpegede samtidig, at bekæmpelsen af svindel hænger sammen med den administrative byrde, som pålægges eksempelvis landmænd.
- For at bekæmpe svindel er vi nogen gange nød til at bede folk udfylde lidt flere papirer end umiddelbart nødvendigt, forklarede han.
Bevågenheden omkring svindel i EU er, som folkehøringen bærer tydeligt præg af, vokset betydeligt gennem de seneste år. Det gælder også internt i EU, hvilket har ført til oprettelsen af et anti-svindel organ kaldet OLAF. Efter oprettelsen af OLAF er antallet af sager da også faldet støt.
Som professor i EU-ret Hjalte Rasmussen senere sagde, da han fik spørgsmålet om svindel i EU - til stor morskab for forsamlingen.
- Der er en lille redningsplanke, for få år siden var det hele 25 %, der forsvandt.
Den seneste opgørelse fra OLAF viste, at antallet af svindelsager faldt med cirka 400 om året fra 2001 til 2004. At der bliver svindlet med EU’s midler er altså et faktum. Men langt det meste svindel foregår faktisk i medlemslandene, som er med til at forvalte 85 % af alle pengene. Det er mange gange medlemslandene, der ikke er gode nok til at administrere og kontrollere udbetalingerne fra de forskellige støtteordninger - blandt andet landbrugsstøtten. Og Danmark er ikke nogen engel i det selskab. Opgørelsen fra OLAF for 2004 viste, at Danmark var involveret i hele 8 svindelsager.
Kommissærer skal på besøg i medlemslandende
Selvom Kommissionsformand Barroso var på besøg via satellit i Odense i dag, var han jo ikke rigtigt til stede. Og det er synd. I hvert fald hvis man spørger de fire eksperter som afsluttede dagens debat. Deltagerne spurgte nemlig ganske rimeligt, om man ikke kunne decentralisere EU, så personerne og beslutningerne i Bruxelles kommer tættere på borgerne. Forslaget fra deltagerne var, at de forskellige kommissærer kunne placeres i hvert sit medlemsland. Niels Ersbøll, tidligere generalsekretær for EU’s ministerråd, afviste dog tanken. Fordi Kommissionen træffer beslutninger ved flertalsafgørelser og hæfter kollektivt, ville det ikke fungere, hvis de blev for spredt. EU-professor Hjalte Rasmussen gav Ersbøll ret, men tilføjede:
- Jeg synes, tanken er utrolig sympatisk.
Panelet af eksperter kunne dog nå til enighed om, at Kommissionen burde komme mere på besøg i de enkelte medlemslande. Både for at få den direkte kontakt med borgerne men også for at styrke samarbejdet med de enkelte parlamenter.
Klokken 17.55 - reportage
Nyt fokus for EU-debatten: Vi skal fremad!
Af Casper Dalgård
Der blev budt på alt fra røde socialdemokratiske kager til blå slush-ice hos Venstres repræsentanter, da de godt 400 deltagere på Europahøringen lørdag eftermiddag holdt kaffepause mellem ivrige politiske partier. Alle ville have lov til at præge deltagernes holdninger til EU.
- Der kan da vist godt ligge et ekstra stykke rød kage på den tallerken, lød det optimistisk fra Socialdemokraternes stand.
Hos Dansk Folkeparti tyede man i stedet til uddeling af Grundloven.
- Det er, fordi vi mener, at Grundloven bør stå over EU, lød forklaringen fra Dansk Folkepartis Vagn Eriksen.
- Og jeg er ikke sikker på, at de alle sammen har læst den.
Selv om mange takkede nej til både rød kage, slush-ice og Grundloven, så var der generelt rigtig god stemning blandt både deltagere og politikere.
- Jeg har snakket med folk hele vejen oppe ad gangen, lød det muntert fra Inger Nielsen fra Gesten.
- Det er godt at snakke med mange af dem, for jeg er både for og imod Unionen. Jeg er sådan set positiv, men i vores gruppe kunne vi ikke forstå, hvorfor de ikke kan komme al den korruption til livs, forklarede hun.
Også TV2’s eksperter havde fået lov til at tage opstilling på gangen. TV2’s korrespondent i Bruxelles, Svenning Dalgaard og Kaare R. Skou, der til daglig reporterer fra Christiansborg, besvarede spørgsmål fra deltagerne.
- Der er som om, befolkningen langt om længe har accepteret EU, og nu handler det om at få det bedst mulige ud af det.
Klokken 16.00 - Dagens tema
Der er utroligt langt til Bruxelles
Af Martin Ullerup
Da opinion spurgte 2500 danskere op til folkehøringen var der ingen tvivl om, at EU’s indviklede arbejdsgange blev set som det største interne problem i EU. Derfor var det selvfølgelig det første emne, som skulle diskuteres på Europahøringen i Odense. Og diskuteret det blev der, allerede fra første færd mærkede man en god stemning og iver for at komme i gang. Mange bolde blev kastet i luften, lige fra beslutningsgangen i EU til landbrugspolitikken. Der blev også langet ud efter medierne.
- Medierne fortæller os ikke så meget om, hvad der foregår nede i EU. Så vi har ikke noget at forholde os til, som en deltager sagde til sin gruppe under debatten i de separate rum.
Og en anden deltager tilføjede:
- EU virker fjernt –der er utrolig lang til Bruxelles.EU’s udenrigspolitik med en stemme
Et gennemgående tema i mange af spørgsmålene til Udenrigsministeren på denne eftermiddag, var EU’s manglende evne til at tale med én stemme. Udenrigsministeren kaldte det en klassisk spørgsmål men lagde vægt på, at han ikke ville have påført en udenrigspolitik, som han ikke har.
- I udenrigspolitikken der kan vi ikke handle uden, at vi alle 25 er enige.
Man kan jo ikke have, at 24 lande påfører et land en udenrigspolitik, som de ikke er enige i. Han så dog ikke noget problem i, at man med tiden udvikler samarbejdet på en måde, der gjorde det muligt, at et land kunne fravige en fælles udenrigspolitisk beslutning, mens de andre lande fortsatte.
EU’s største bedrift er fred i Europa
Så let kan det siges, men ministeren betonede samtidig, at opgaven bestemt ikke stopper der. Der er masser af brændpunkter i verden, hvor EU gør en stor forskel. Det seneste eksempel er udsendelsen af en fredsstyrke til Congo, som skal overvåge valghandlingerne i juni. Det paradoksale er dog, at Danmark ikke kan deltage på grund af forsvarsforbeholdet.
I debatten spurgte en af deltagerne udenrigsministeren, om ikke der mangler en vision for EU. Det mente Per Stig Møller dog ikke. Visioner om fred og stabilitet hører fortiden til.
- Nu drejer det sig om realiteternes Europa. Vi skal hele tiden vise, at EU gør noget praktisk bedre for vores hverdag.
Måske er det løsningen på EU interne problemer at fokusere på reelle praktiske løsninger. Som en af deltagerne udtrykte det under debatten i grupperne.
- EU skulle fokusere på de enkelte gode projekter og undgå de utrolig mange halvdårlige projekter.
Hvor lang tid tager det at melde Danmark ud af EU?
At forsøge at sætte tid på hvor lang tid en udmeldelse af EU ville tage er forholdsvis svært. Ikke desto mindre var det et af spørgsmålene til Enhedslistens Rune Lund og Junibevægelsens Hanne Dahl. Hanne Dahl var ikke interesseret i en udmeldelse og argumenterede for, at en stor reform af EU-samarbejdet var vejen frem. Derimod ville Rune Lund, hvis Enhedslisten altså havde 90 mandater i Folketinget i morgen, hjertens gerne melde Danmark ud.
- Jo, hvis Danmark fik muligheden for at melde sig ud af EU, så synes jeg man burde gøre det, sagde han.
Faktisk mente Rune Lund, at Danmark ville være væsentlig bedre stillet med en aftale lignende den Norge har. Eksempelvis selvbestemmelse på landbrugs- og fiskeripolitik. Den reform, som Hanne Dahl ønskede for EU-samarbejdet, var bundet op på mere åbenhed, for som hun sagde:
- Det er da utrolig vigtigt at vide, hvem det er, der påvirker lovene.
Derfor skal alle møder skal være åbne.
Hun fik dog også sendt en lille hilsen af sted til de danske politikere, som blander sig for lidt i debatten om EU.
- Det skal altid være muligt for de enkelte lande, at indfører bedre standarter end dem der gælder i EU.
Læs mere:
Når EU træffer beslutningerDen fælles beslutningsprocedure
Komitologi - når Kommissionen laver regler
Klokken 15:10 - Vox-pops
Jonna Rosted, 64 år, Farum
"Jeg har da fundet ud af, at de forestillinger, jeg havde om EU, de holder, for det ser ud til, at hele min gruppe er ret enig. Vi synes, at EU er langt væk fra vores dagligdag. Bruxelles er jo heller ikke så tæt på som for eksempel regeringen eller Folketinget."
Karsten Sakariassen, 42 år, Midtjylland
"Jeg synes, at det har været rigtig spændende indtil nu! Jeg har fået bekræftet nogle ting omkring danskernes mening om EU. Generelt synes jeg faktisk, at det mangler i debatten. Politikerne er jo så top-profesionelle.
Jeg synes, at det er flot af Danmark at gå foran og bruge tænkepausen til at spørge vælgerne om deres mening."
Klokken 13.00 - Reportage
Politikerne: Vi vil lytte til Europahøringens resultater!
Af Casper Dalgård
Der vil blive lyttet meget nøje til de konklusioner, som deltagerne på Europa Høring 2006 får diskuteret sig frem til i løbet af weekenden. Det lovede flere talere, og der blev da heller ikke holdt igen på ros til de godt 400 deltagere på, da det store arrangement lørdag blev skudt i gang med taler og kampsang.
- Det er intet mindre end en sejr for demokratiet, at så mange mennesker har villet bruge en hel forårs-weekend på at tage til Odense og diskutere EU, lød det fra Elisabeth Arnold (R), formand for Folketingets Europaudvalg.
- I har vores fulde opmærksomhed. I er i centrum i dag, og I har en enestående mulighed for at påvirke EU’s udvikling, sagde hun.
Og der blev bestemt heller ikke lagt en dæmper på glæden hos Folketingets formand Christian Mejdahl. Han lovede samtidig, at weekendens debat ikke vil blive overhørt.
- Vi har fjernet det sædvanlig filter mellem befolkning og politikere, og vi er åbne overfor jeres forslag, sagde han.
Statminister Anders Fogh Rasmussen har da også lovet at kommentere Høringens konklusioner i en af landets store aviser, og at medbringe konklusionerne på det næste topmøde i EU.
Også Høringens fælles kampsang, der blev sunget for af Elisabeth Arnold fra talerstolen, lagde vægt på Høringens store betydning.
- Det er os, der giver dagens Danmark stemme, sang de 400 deltagere i audioriet på Syddansk Universitet i Odense.
Åbningstalerne fik ros med på vejen fra deltageren Henning Hauge fra Horsens.
- Jeg synes, at det var rigtig godt, at det ikke handlede om for og imod EU.
Det var en fin åbning. Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi netop kunne finde nogle fælles pejlemærker, selv om det jo nok bliver svært, sagde han, mens han i følgeskab med resten af sin diskussionsgruppe bevægede sig mod den første vigtige debat: Hvad er EU’s største interne problemer?
Klokken 10.00 - Vox-pops
Jesper Phillip 20 år
"Jeg forventer da, at vi får en god debat omkring den nye EU-traktat, og hvad vi kan forvente af fremtidens opbygning af EU. Så har jeg set der kommer en masse forskellige talere, der skal fortælle os en masse ting og der kommer forhåbentlig masser af debat. Jeg forventer faktisk en hel del, jeg forventer at få en masse information og så håber jeg, at kunne videregive mine holdninger til andre folk.
Der er jo en masse forskellige mennesker og jeg forventer da ikke, at vi kommer til nogen større enighed, men det kunne da være rart. Det tror jeg nu ikke er muligt med så mange mennesker."
Niels Christian Ravn 51 år
"Jeg forventer, at få et godt møde så vi kan få den her tænkepause afsluttet, så vi kan se at komme videre i EU-debatten. Jeg tror det bliver nogle gode diskussioner, for vi har allerede haft lidt rundt omkring på hotellerne og der virkede det til, at folk var opsat på at få noget gjort ved det. Så jeg ser en god fremtid for EU."
Jytte Dyrgaard Nielsen 58 år
"Jeg har meget, meget store forventninger. Jeg glæder mig fordi det er første gang, at jeg sådan personligt kan have indflydelse på, om jeg så må sige, politikken der skal føres både hjemme og ude."
Hanne Scotwin 70 år
"Jeg håber, at få rigtig meget at vide. Og jeg håber enten at finde ud af, at mine synspunkter er, som de skal være, eller at jeg har helt forkerte synspunkter, så jeg kan få det ordnet. Jeg er bange for, at min viden ikke er så stor, men jeg synes det er spændende, og jeg har prøvet gå op i det.
Jeg var med lige fra 1972, da vi stemte os ind første gang, men dengang var det jo noget helt andet. Nu er det jo blevet til noget, som er lige ved at løbe løbsk."