- Det er tungt stof, derfor skal der noget helt specielt til, hvis det skal lykkes at få tænkepausen på dagsordenen lokalt, siger Jan Hæstrup, FOF Kolding, han er tovholder på Borgernes Dagsordens lokale aktiviteter.
Derfor sætter de i Kolding ind med en række forskellige aktiviteter op til det afsluttende fyrtårnsmøde i uge 11 (link til yderligere information om fyrtårnsmødet i Kolding).
- Vi håber at kunne præsentere en interaktiv udstilling på det nyåbnede bibliotek i Kolding, hvor en række af de kendte i lokalsamfundet, giver deres bud på de fem spørgsmål. Vi vil præsentere nogle synspunkter fra nogle af dem, der ikke plejer at blande sig i EU debatten, siger Jan Hæstrup.
De lokale kendissers svar på de fem spørgsmål bliver præsenteret på 10 tv skærme på udstillingen.
Men det er ikke kun de kendte, der får lejlighed til at ytre sig.
- Vi stiller en videokasse op i Kolding Storcenter, hvor alle får mulighed for at give deres bidrag til tænkepausen. Indlæggene bliver bagefter bragt i TV Kolding. Vi regner også med at få mulighed for at lave en informationsstander i storcentret, hvor materialet fra Borgernes Dagsorden bliver lagt frem, siger han.
Det afsluttende møde bliver bragt direkte i sin fulde i længe i det lokale fjernsyn, som næsten alle i Kolding området har mulighed for at se.
- Men vi skal ikke kun i kontakt gennem fjernsyn og i Storcentret, sammen med de politiske ungdomsorganisationer planlægger vi både gågade aktioner, cafe raids og besøg på en række arbejdspladser, siger Jan Hæstrup.
Indlæg skrevet af journalist Hans Brinkmann (28. januar 2006).






